Historien om Jersie
​
Byen er nævnt første gang i 1280. Da hed den JÆRPHØHÆ. Det betyder Jarps Høje. Jarp er et mandsnavn.
Byens historie er der intet usædvanligt ved. Den har ligget på stedet siden 1100-tallet, fik kirke som andre byer o. 1200, og i alt fald omkring år 1400 havde den fundet sin struktur med 24 gårde liggende lang nordre og søndre gade i byen. 24 gårde udgør en meget stor og betydningsfuld by. Midt igennem byen løb en vandrig bæk, der ofte må have oversvømmet de to gader og jordstykket derimellem, fortet. Tidligt må byen have rummet også en lang række huse med folk, der måtte hutle sig igennem uden jord.
Som andre steder, var bønderne hen mod 1600 blevet fæstere under folk, der havde raget jorden til sig. For Jersies vedkommende var ejendomsfor-holdene meget uoverskuelige. Københavns Magistrat ejede et par af gårdene og et par gårde var krongods. Københavns Universitets bogtrykker blev aflønnet af 4 gårde i byen, og et par københavnske borgmestre var ligeledes ejere. Et par gårde tilhørte Roskilde Domkirke og andre fjerntliggende godser som Giesegaard og Turebyholm. Det betød, at Jersiefolkene slap for hoveri. Man betalte landgilde til ejerne og hoveriet blev afløst af et pengebeløb. Ejerne var langt væk, og det gav nok folk en særlig følelse af selvværd.
Svenskekrigene o. 1660 var hårde ved byen. Svenskerne forlangte en brandskat på 32 rigsdaler betalt, hvis byen ville slippe for at blive brændt af. Byen måtte også føde på en svensk befalingsmand, der boede i byen og havde til opgave at beskytte den mod plyndringer og brand. Han måtte skyndsomst gifte sig med en pige i byen!
I Jersie gik udviklingen efter landboreformerne meget langsomt. Folk var ikke meget for at ændre på tingene og de havde ry for at være gammeldags og stivsindede. Først i slutningen af 1800-tallet flyttede enkelte af de 24 gårde ud på markerne, men – siger en samtidig skildring – ”tilbage havde man vedblivende den gamle, store by med sit virvar af gårde og huse samt stuelænger til udflyttede gårde, og kun få af disse bosteder havde så megen jord, at de blot kunne få sig en ordentlig have”.
Jersie havde præstegård og skole og fik i de sidste år af 1800-tallet mølle, brugs- forening og forsamlingshus. Skolen blev nybygget og flyttet ud af byen i 1916, og forsamlingshuset er efter mere end 100 år stadig et vigtigt kulturelement.