Sankt Hans tale 2022 af Charlotte Bisserup Bechfeldt 
 

Engang mente man, at naturens kræfter ved midsommer var på sit højeste og altså dermed farligst. Heksene skulle være særligt aktive og rejse gennem luften til hekseforsamlingen på Bloksbjerg. Et af de gode råd til at undgå heksene og skræmme de farlige kræfter væk var ved bålbrændinger.

I aften står vi så her. På midsommeraften og har tændt bålet. Store som små kigger vi ind i de flotte gul-orange farver, som ilden i bålet skaber, og hvis vi er helt stille…. og lytter efter…. kan vi måske i det fjerne svagt høre susen fra heksenes koste.

I aften er tusinde andre af bål tændt ligesom vores. Både for traditionen, samværet og heksenes skyld, men måske også med håbet om, at vi kan fordrive mørket med lyset. Skræmme de farlige kræfter væk. Beholde troen på at morgendagen altid bliver bedre end gårsdagen.

Og i denne tid har vi særligt brug for det, for nye tider er indtrådt. For mørket har sænket sig over Europa. Først en pandemi, som har været opslidende, lang og med høj betaling både økonomisk og menneskeligt for derefter at blive afløst af en fuldstændig meningsløs krig i i Ukraine.

En krig som så mange andre krige ingen meningen giver, en krig som også koster tragisk mange uskyldige livet, men også en krig, som har været med til at give frihed som begreb en helt ny tyngde.  

For frihed har aldrig været noget, vi kunne sætte på et kontinuum. Det har ikke kunne gradbøjes eller opdeles i forskellige vægtklasser. Enten har du friheden til at gøre, som du vil, eller også har du den ikke. Lidt ligesom at du heller ikke kan være halv-gravid. Men særligt de seneste par år er vi som land, som samfund og som borgere blevet konfronteret med, at så enkelt er det måske ikke.

For ukrainerne er oppe mod overmagten, men de holder stand langt længere end nogle havde turde håbe. Frihed for dem er ultimativt – enten har de deres frihed eller også har de den ikke. De sætter ikke spørgsmålstegn ved frihedens pris, og tøver derfor heller ved betalingen. De er et stolt og et modigt folk, som man ikke kan have andet en respekt for. Lad vores bål i aften fordrive ukrainernes mørke, og give dem mod og troen på, at de atter snart er frie.

For os herhjemme eksisterer kampene om frihed også. I en mindre skala og med et andet udgangspunkt. Men spørgsmål som, hvor meget staten skal bestemme? Og hvor meget mener vi skal være op til en enkelte? Oplever jeg kun er blevet aktualiseret og mere nærværende ovenpå de sidste års mørke og nedlukning. Holdningerne til det er divergerende, og grænserne forskellige – og heldigvis for det! Forskellighed og vores åbenlyse diskussioner er vores lands styrke, og netop deri beror også frihedens grundlæggende DNA. For når alt kommer til alt, så står og falder vores frihed vel med, at enhver har ret til at tænke, tro og tale frit, og den ret har vi i Danmark.

Så lad os glædes ved det. Lad os glædes ved bålets gyldne skær og dejlige varme. Lad os glædes ved de mange unge smukke mennesker, som i disse dage er sprunget ud som studenter. Lad os glædes ved sommeren kommen og feriens venten. Lad os glædes ved alt dét der gør Danmark dejligt, og som gør nuet prisværdigt.   

For er det ikke netop det, som det hele handler om? At leve i nuet, og ikke blot at overleve hver dag. At acceptere at hver tid har sine udfordringer, og hverdag sine irritationsmomenter. At nuet er noget der hurtigt kommer og går, hvis vi ikke husker at stoppe op og gribe det. Og at selv de små ting i hverdagen indimellem skal sættes op på livets kaminhylde og kastes glitter over. Det tror jeg. 

Tak for ordet, og hav en rigtig dejlig aften.